22. november 2024

Guldborgsund: En 44-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for såkaldt kvalificeret vold mod sin kæreste.

Manden skal ifølge politiet have slået sin kæreste – en 47-årig kvinde – adskillige gange med flad hånd og med et bræt. Volden skal være foregået på en adresse på Nordfalster. Den 44-årige er også sigtet for at have truet hende på livet med en kniv, for at forhindre hende i at ringe efter hjælp og for trusler mod vidner.

Politiet anholdt den 44-årige lørdag formiddag og han blev fremstillet i grundlovsforhør søndag, hvor dommeren valgte at varetægtsfængsle ham frem til den 25. februar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.