22. november 2024
closed up photography of brown wooden framed sony speaker

Photo by Anthony/Pexels.com

En værtshusejer i Væggerløse er to gange i weekenden blevet sigtet for at spille for høj musik.

Lørdag klokken 00.13 var politiet forbi værtshuset, som ligger på Marielyst Strandvej, hvor musikken var for høj. Ifølge bevillingen må der ikke spilles hørbar musik efter klokken 23.00. Ejeren blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fik en bøde.

Kort efter midnat natten til søndag var den gal igen. Politiet kunne igen konstatere, at der blev spillet høj musik. Ejeren blev derfor på ny sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen – og han kan altså se frem til endnu en bøde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.