En 56-årig kvinde kontaktede onsdag aften Nordsjællands Politi efter at have fået konstateret løse hjulbolte på sin bil.
Kvinden oplyste, at hun havde kørt fra Hørsholm til Gilleleje og på hjemturen bemærket en usædvanlig lyd fra bilen. Hun kørte derfor til et autoværksted.
Her blev det konstateret, at fire ud af fem bolte på venstre forhjul var blevet løsnet.
Politiet opfordrede kvinden til at anmelde forholdet, men hun ønskede ikke at indgive en anmeldelse. Hun oplyste, at hun ikke var kommet til skade, og at hun ikke mente, at der lå noget personligt bag hændelsen. Hun ønskede alene at orientere politiet om sagen.




