Sigerslev: I går formiddag var politiet på Asylcenter Sigerslev på Stevns, hvor en 27-årig mand skulle flyttes fra asylcentret og til Sandholmlejren.
Den 27-årige stod på et tidspunkt og viftede med en kniv uden dog at true politifolkene direkte. Den 27-årige rettede også kniven mod sig selv.
De to politifolk tilkaldte yderligere assistance, da man skønnede at situationen muligvis kunne komme ud af kontrol.
En 20-årig mand, der ligeledes bor på asylcentret, blev også anholdt, da han virkede provokerende på stedet. Han blev løsladt senere på dagen.
Den 27-årige var tydeligvis uligevægtig og blev derfor kørt til psykiatrihospital i Roskilde, hvor han imidlertid ikke blev indlagt. Den 27-årige blev kørt til Sandholmlejren.