23. november 2024

Foto: Politi.dk

Torsdag eftermiddag slog personalet i et supermarked på Algade i Gørlev alarm, da der var opstået et slagsmål mellem en mandlig kunde og personalet.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet kørte til stedet og fik af butikspersonalet og et par handlekraftige kunder, der havde assisteret med tilbageholdelsen, overdraget en 51-årig mand fra Gørlev.

Det viste sig, at den 51-årige mand tidligere var blevet bortvist fra butikken som uønsket kunde. Han på trods af det alligevel kommet ind i butikken og da personalet igen ville bortvise ham, havde han slået ud efter og ramt en 52-årig mandlig butiksansat, som måtte en tur på skadestuen til undersøgelse og behandling for skader efter slag mod ansigtet.

Politiet anholdt 51-årige uønslkede kunde, der blev sigtet for vold og afhørt til sagen. Han blev løsladt sidst på eftermiddagen og kan nu forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når voldssagen skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.