University College Sjælland oplever igen en kæmpe stigning i ansøgertallet

Sjælland: Det er igen strømmet ind med ansøgninger til University College Sjællands uddannelser i forbindelse med det netop afsluttede kvote 2-optag. University College Sjællands uddannelser har oplevet markante stigninger i antallet af førsteprioritetsansøgninger i forhold til sidste år på langt de fleste uddannelser.

De endelige ansøgertal til University College Sjællands uddannelser offentliggøres på fredag.

Stigningen er sket i både det samlede antal ansøgninger og blandt ansøgningerne med en af University College Sjællands uddannelser som førsteprioritet.

University College Sjælland har i alt modtaget 3158 ansøgninger. Heraf har 1139 ansøgere en af University College Sjællands uddannelser som førsteprioritet. Det er nu andet år i træk, at UCSJ oplever en så markant stigning i ansøgertallene og det bekræfter, at velfærdsuddannelserne igen står højt på de unges ønskeliste, når de vælger uddannelse.

Rektor Ulla Koch udtrykker stor glæde for den store stigning:

– Vi er meget glade for den store interesse for vores uddannelser. Særligt er den store stigning i førsteprioritetsansøgningerne meget positiv. Det er utrolig glædeligt, at flere unge vælger at tage en velfærdsuddannelse hos os, da meget tyder på, at der bliver god brug for dem, når de er færdige. Det glæder mig, at det er lykkes professionshøjskolerne at fortælle unge om de mange positive og attraktive sider ved velfærdsuddannelserne.

De tendenser som ansøgningerne fra kvote 2 viser, er ofte et godt pejlemærke for, hvordan det endelige samlede antal studieansøgninger fordeler sig i University College Sjælland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.