Hillerød: Et ungt par blev søndag aften anholdt, da de blev stoppet i en stjålen bil på Herredsvejen i Hillerød.
Parret – en 18-årig kvinde fra Skævinge og en 17-årig dreng fra Brøndby – blev taget med til politistationen, hvor de blev sigtet for brugstyveri, kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, kørsel uden førerret, samt overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet drengen blev fundet i besiddelse af hash.
Bilen blev taget i politiets varetægt, så den kan udleveres igen til rette ejer.
– rl