22. november 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Tirsdag aften ved 19.30-tiden kørte politiet til en forladt butik på Nørregade i Ringsted, efter en anmeldelse om, at en gruppe unge havde taget ophold på stedet.

Ifølge anmelderen røg de unge måske hash på stedet.

Da politiet kom frem fik en del unge pludselig meget travlt med at løbe væk. Politiet fik dog kontakt til fire lokale unge i alderen 15-18 år, som alle blev kontrolleret og ikke fundet i besiddelse af noget ulovligt.

De unges forældre blev orienteret om årsagen til politiets tilstedeværelse med en opfordring til, at de fremadrettet fandt et andet tilholdssted end den forladte butik, hvortil der var fri adgang.

Ifølge politiet bag den forladte butik præg af, at den gennem længere tid har været brugt som opholdssted, ligesom der var forskellige ødelæggelser fra tidligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.