27. november 2024

Kokkedal: En 24-årig mand fra Hørsholm er blevet sigtet for at tale grimt til en betjent.

Politiet fik ved 21.30-tiden en anmeldelse om, at flere biler kørte hasarderet på Egedalsvej i Kokkedal.

Da politiet kom til stedet holdt bilerne stille. Betjentene påtalte de unges ræs, hvilket fik den 24-årige til at tale nedværdigende overfor politiet.

– ms