22. december 2024

Gladsaxe: Gladsaxe Kommune uddanner 155 unge klimapiloter, som i starten af oktober vil besøge kommunens boligejere og give gode råd om minimering af CO2-udslip og om at spare på strømmen. Det skriver Gladsaxenyt.dk

De mange klimapiloter bliver uddannet blandt kommunens 8. klasse-elever.

Idéen med kampagnen er at inspirere Gladsaxes borgere til at handle mere miljørigtigt i hverdagen. Men ved at uddanne skoleelever som klimapiloter, ønsker kommunen samtidig at påvirke den unge generation til at interessere sig for den verden, de lever i, og hvad de selv kan gøre for at forbedre den.

– Eleverne har lært noget om deres eget strømforbrug, og hvor vigtigt det er, at vi alle sam-men gør noget for at holde verdens CO2-udledning nede. Og udover at stemme dørklokker er det forhåbentlig også noget, de tager med hjem til middagsbordet og snakker med mor og far om, siger Karin Larson fra Gladsaxes grønt IDÉcenter.

Omkring 1.700 boligejere vil få besøg af en klimapilot i starten af oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.