Sagen om Ungdomshuset ikke principiel nok til Højesteret
Procesbevillingsnævnet har afvist en ansøgning om, at landsrettens dom kan ankes til Højesteret. Det skriver Ritzau.
“Nævnet har sagt nej, Sagen er ikke principiel nok. Så nu er det slut med den juridiske del”, siger Bjarke Nielsen, advokat for de unge i Ungdomshuset.
Landsretten stadfæstede i slutningen af august en tidligere afgørelse fra byretten om at de unge ikke havde brugsretten til Ungdomshuset på Jagtvej 69, der ejes af den kristne frikirke Faderhuset.
– rl