Ung mand udsat for tyveri i toget

En 20-årig mand kontaktede søndag morgen klokken 7.05 politiet for at anmelde tyveri af flere personlige ejendele under en togrejse.

Ifølge anmeldelsen havde manden fået stjålet en guldhalskæde, et sølvur og et par solbriller. Han oplyste, at halskæden sad om hans hals, uret på venstre hånd, og at solbrillerne lå i hans lomme.

Da manden var beruset, kunne han ved den første anmeldelse ikke præcist redegøre for sin rejserute. Ved senere kontakt til politiet forklarede han, at han tidligt søndag morgen havde kørt med B-toget fra Farum til Østerport, hvor han sad i den forreste vogn.

Herefter tog han A-toget mod Hillerød. Her steg han på i den bagerste vogn, gik gennem cykelkupeen og satte sig på et solosæde i kupeen umiddelbart efter cykelkupeen.

Det er endnu uvist, hvor og hvornår tyveriet er sket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.