En 19-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for drabsforsøg efter et knivstikkeri på uddannelsesinstitutionen FGU Hovedstaden i Kastrup.
Knivstikkeriet fandt sted tirsdag først på eftermiddagen. Her blev en 20-årig mand stukket med kniv.
Den 19-årige meldte sig efterfølgende til politiet, som anholdt og sigtede ham til sagen.
Ved grundlovsforhøret onsdag blev den 19-årige varetægtsfængslet i 27 dage.