22. november 2024
sport alley ball game

Arkivfoto: Skitterphoto / Pexels.com

En 16-årig ung mand fra Hedehusene anmeldte kort efter midnat, natten til søndag, at han var blevet overfaldet udenfor bowlingscentret på Ro’s Have i Roskilde.

Den 16-årige fortalte politiet, at der i forbindelse med bowlingspillet havde diverse mindre kontroverser med andre tilstedeværende i bowlingcentret. Da han og de øvrige var gået udenfor, blev han pludselig slået i hovedet af to andre unge mænd, hvis identitet han var bekendt med.

Den 16-årige blev kørt på skadestuen.

Politiet anholdt og sigtede efterføldende en 16-årig ung mand fra Taastrup og en 17-årig ung mand fra Hedehusene, da politiet tilfældigt traf dem sammen med andre på Københavnsvej i Roskilde. De to anholdtes værger og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen, så de kunne overvære afhøringen af de to anholdte unge.

Senere på natten løslod politiet de to sigtede, der dog kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen mod dem skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.