Frederiksberg: En 21-årig mand er død af de kvæstelser han fik, da han sent torsdag aften blev overfaldet på Frederiksberg.
Den 21-årige blev overfaldet ved 23-tiden af 8-10 personer på Kong Georgs Vej.
Gerningsmændene, der beskrives som værende mellem 18-25 år, kørte væk fra stedet i to biler, der blev beskrevet som en sølvfarvet BMW og en lys eller sølvfarvet Ford Mondeo.
Da politiet nåede frem til stedet, var ambulancemandksabet allerede igang med at behandle den unge mand, der hurtigt blev bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand.
Den 21-årige blev lagt i respirator. Den unge mands tilstand blev ikke bedre og her til aften besluttede familien, ifølge Ekstrabladet.dk, at der skulle slukkes for respiratoren.