Tirsdag klokken 18.16 modtog politiet en anmeldelse fra en forretning i Næstved Storcenter, hvor personalet havde tilbageholdt en kvinde mistænkt for tyveri.
Der var tale om en 20-årig kvinde fra Næstved. Ifølge overvågningsbilleder fra forretningen havde hun taget flere varer og lagt dem i en taske, hvorefter hun passerede kassen uden at betale.
De stjålne varer bestod af forskellige kosmetikprodukter til en samlet værdi af 503 kroner. Kvinden blev sigtet for butikstyveri, og varerne blev efterfølgende leveret tilbage til forretningen.




