Klokken 03.31 natten til fredag blev en 21-årig kvinde fra Frederiksværk sigtet for både spiritus- og narkokørsel.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Kvinden blev standset på Karlsgavevej i Frederiksværk, hvor en alkometertest viste, at hun var påvirket af alkohol over det tilladte samt af kokain.
Kvinden blev taget med til en blodprøve, som skal fastlægge hendes nøjagtige promille og påvirkelsesgrad.