22. november 2024

København: Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp til opklaring af en sag, hvor en 20-årig kvinde blev overfaldet på Amager Fælled.

Overfaldet skete tirsdag aften. Kvinden forlod sin arbejdsplads i Fiels klokken 20.30 og cyklede over Amager Fælled i retning mod Kalvebod Broerne på stien, der hedder Kalvebod Sti.

Midt på Kalvebod Fælled kom gerningsmanden cyklende bagfra op på siden af kvinden, hvor han truede hende med en pistol til at stoppe. Hun stoppede og steg af cyklen, hvorefter hun blev truet til at vende ryggen imod gerningsmanden og sætte sig ned på knæ. Hun adlød ordren, og hun følte, at gerningsmanden forsøgte at påføre hende håndjern.

Hun skreg op, kom i klammeri med gerningsmanden, og fik fravristet ham pistolen, som hun smed ud i mørket.

Kvinden løb til sin cykel for at flygte fra stedet, men gerningsmanden beordrede hende til at løbe fra stedet i retning af Fields.

Under sin løbetur tilbage imod Fields talte kvinden med en dreng, der kørte på knallert. Hun lånte hans telefon og senere på ruten mødte hun en mand, og de fik alarmeret politiet.

– Vi betragter sagen som meget alvorlig. Derfor skynder vi os at anmode offentligheden om assistance. Vi vil meget gerne vil have henvendelser fra vidner, der muligvis har set eller hørt noget. Måske nogen har lagt mærke til gerningsmanden omkrig Fields eller på Amager Fælled, siger vicepolitiinspektør, Tommy Keil, Station Amager, Københavns Politi.

Vidner kan kontakte Københavns Politi på 33 14 14 48 eller 114.

Gerningsmanden beskrives som værende: mand, 30-50 år, ca. 175 cm høj og almindelig af bygning. Han havde skægstubbe og talte dansk uden accent. Han var iført en tyk sort jakke med hætte, der var trukket over hovedet og mørke jeans.

Han kørte på en cykel.

Den forurettede beskrives som: Kvinde, 20 år, 173 cm høj, almindelig af bygning, halvlangt mellemblondt hår sat op i knude.

På gerningstidspunktet iført brun lang frakke, sorte benklæder og lille træningssko.

Hun kørte på en hvid damecykel med cykelkurv på styret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.