Søborg: En 45-årig mand er sigtet for at opbevare 435 kg lovligt fyrværkeri og 85 kanonslag i sin villa.
Mandag formiddag ransagede Københavns Vestegns Politis specialpatrulje en villa på Klausdalsbrovej i Søborg og fandt 435 kg ulovlig fyrværkeri i kælderen.
Mængden overskrider væsentligt, hvad man lovligt må opbevare i et almindeligt hus. Ved siden af lå ca. 85 meget kraftige kanonslag, som er helt forbudt i Danmark.
Den 45-årige ejermand erkendte overtrædelserne af fyrværkeriloven og kan nu se frem til en klækkelig bøde. Derudover tog betjentene de sprængfarlige sager fra ham.