25. november 2024

Køge: To mænd blev i aftes anholdt for at have kontakt med en indsat i Køge Arrest.

Sent mandag aften bemærkede ansatte i Køge Arrest, at to mænd stod på arealet mellem arresten og Ringvejen og havde verbal kontakt med en indsat i arresten. Det er ulovligt, så politiet blev underrettet.

Det lykkedes at få fat i de to mænd på 18 og 19 år fra henholdsvis Hillerød og Rødovre. Begge mænd blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 3, som straffes med bøde eller fængsel indtil tre måneder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.