En 31-årig mand blev torsdag aften sigtet for overtrædelse af beredskabsloven efter en brand i Slangerup.
Manden havde omkring klokken 18 fjernet ukrudt med en ukrudtsbrænder på fliserne langs et træskur.
Efterfølgende opstod der brand i skuret, og ilden bredte sig til taget på en garage.
Brandvæsnet blev tilkaldt og fik slukket branden.
Politiet oplyser, at ingen personer kom til skade.




