Lørdag formiddag kort før klokken 11 kørte brandvæsnet ud til en brand i en villa på Poppelvangen i Havdrup ved Solrød.
Ifølge politiet var branden tilsyneladende opstået efter brug af en ukrudtsbrænder, hvor flammerne havde fået fat under murens yderbeklædning.
Der skete mindre skader på huset som følge af branden.
På stedet var en gasflaske, som det var nødvendigt for brandvæsnet at køle ned, mens slukningen stod på.
Politiet oplyser, at husets beboer nu risikerer en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven.