Politiet har sigtet en 60-årig man for overtrædelse af brandlovgivningen efter der onsdag gik ild i en busk på en adresse på Kyndeløse Strandvej i Kyndeløse ved Kirke Hyllinge.
Brandvæsnet blev tilkaldt klokken 12.53 og fik slukket branden, inden ilden nåede at brede sig til andre brandbare ting.
Politiet fik klarlagt, at branden var opstået i forbindelse med, at en 60-årig mand havde brugt en ukrudtsbrænder.
Den 60-årige blev sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen på grund af den uforsigtighed i forbindelse med brugen af ukrudtsbrænderen. Den sigtede kan nu forvente at få en bøde som afgørelse på sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.