En klase vindruer og tre bakker pærer var onsdag genstand for en uenighed på Torvet i Maribo.
Det kan man læse i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
En kunde hos en af de handlende tog frugten uden at betale for den, og det var der en anden kunde, der påtalte. Det resulterede i, at hun fik et slag i ansigtet af en mand, mens hans kone også blandede sig og forsøgte at slå ud efter vidnet.
Politiet blev tilkaldt og skilte parterne ad. En 70-årig mand fra lokalområdet blev anholdt klokken og sigtet for vold, mens hans 78-årige hustru også blev anholdt og sigtet for forsøg på vold og for butikstyveri.
De to anholdte blev taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing F. og blev løsladt senere på eftermiddagen.