Udvidet sigtelse i sagen om sprængning på Hotel Jørgensen

København: Politiet har nu udviddet sigtelsen mod den mand, som blev anholdt efter en sprængning på Hotel Sct. Jørgen i september i år.

Politiet udvider sigtelsen til også at omfatte terrorisme efter straffelovens § 114 og i den forbindelse også drabsforsøg efter straffelovens § 237, jf. § 21.

Udvidelsen af sigtelsen kommer efter nye resultater fra efterforskningen i Danmark og Belgien, hvor den anholdte bor. Det er især de tekniske undersøgelser og undersøgelser af sigtedes computer, som blev beslaglagt i Belgien.

Sigtede nægter sig fortsat skyldig og har indtil videre ikke ønsket at udtale sig.

Næste retsmøde i sagen er den 10. januar 2011, hvor fængslingsfristen udløber. Politiet oplyser, at man til den tid vil begære fængslingen forlænget med yderligere 4 uger.

Efterforskningen forventes afsluttet omkring februar 2011, hvorefter sagen skal forelægges for Statsadvokaten, så der kan laves en afgørelse om tiltalespørgsmålet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.