En butikstyvs dygtighed var i går stærkt medvirkende til, at en gruppe udenlandske butikstyve blev anholdt.
Butikstyven kontaktede ved 13.30-tiden politiet og anmeldte, at fire udenlandske mænd havde en mistænkelig adfærd i byggemarkedet Bauhaus i Roskilde. Mændene medbragte rygsække som indeholdt forede poser, som kan snyde butikkens alarmsystem – de såkaldte ”russerposer”.
En patrulje blev sendt til stedet for at undersøge sagen nærmere.
De fire mistænkelige mænd nåede at køre fra Bauhaus, men butiksdetektiven var kørt efter dem, så politiet kunne let finde frem til de fire mænd. De mistænkte blev standset af patruljen på Hveen Boulevard i Taastrup i Københavns Vestegns Politikreds.
I bilen fandt politiet en større mængde tøj, som politiet mistænkte var tyvekoster fra flere forskellige butikker til en samlet anslået værdi af ikke under 40.000 kroner. I bilen fandt politiet også rygsække med ”russerposer” indbygget.
I bilen var fire mænd fra Rumænien i alderen 21-22 år, som alle blev anholdt og sigtet for butikstyveri. De fire blev taget med til politigården i Roskilde, hvor de blev afhørt med tolk.