23. november 2024

I går klokken 11.47 blev politiet kaldt ud til en forretning på Østergade i Maribo, hvor en udenlandsk kvinde var blevet tilbageholdt af personalet.

Den tilbageholdte kvinde var kommet ind i forretningen sammen med en anden udenlandsk kvinde. På et tidspunkt opdagede en kunde, at hendes pengepung var forsvundet og mistanken faldt på de to udenlandske kvinder. Imidlertid lykkedes det for den ene kvinde at stikke af. Den anden kvinde, der var blevet tilbageholdt af personalet, legitimerede sig til politiet med et falsk bulgarsk id kort, og hun blev derfor anholdt og sigtet for dokumentfalsk. Hendes sag undersøges i øjeblikket. Den forsvundne pengepung blev ikke fundet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.