Roskilde: En 35-årig mand fra Roskilde blev i onsdags idømt ubetinget fængsel for trusler mod en politimand.
Truslerne faldt tidligt om morgenen den 7. november sidste år, da politiet var på kontrolbesøg på en beværtning på Hestetorvet i Roskilde.
Den 35-årige var uønsket på stedet og blev bortvist af politiet. I den forbindelse, gik den 35-årige hen til en af de uniformerede politifolk og truede ham på livet.
Den 35-årige blev anholdt og sigtet.
Retten i Roskilde bedømte sagen til 40 dages ubetinget fængselsstraf, som skal afsones senere.