23. november 2024

Kaare Dybvad Bek er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Kaare Dybvad Bek er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Arkivfoto: Rolf Larsen.
En uærlig bilist ramte i går folketingspolitiker Kaare Dybvad Beks bil og kørte derefter fra stedet, uden at give sig tilkende.

Uheldet skete fredag formiddag mens politikerens bil, en mørkegrå Seat Ibiza TDI fra 2003, holdt parkeret tæt på Christianshavns kanal.

Bilisten havde godt nok efterladt en seddel med hvad der tilsyneladende var vedkommendes telefonnummer og nummerplade. Men, det viste sig, at oplysningerne var falske.

Historien fortæller Kaare Dybvad Bek selv på sin Facebook-side, hvor han bl.a. skriver:

“Du bakkede ind i min bil her til formiddag, og har efterfølgende lagt en seddel. Det blev jeg rigtig glad for, og sendte varme tanker til den danske tillidskultur. Desværre er telefonnummeret kun på 7 cifre, og nummerpladen du har skrevet, tilhører en Thomas i Grindsted, der ikke har været på Sjælland i et par år (har snakket med ham).”

“Vil du alligevel hjælpe mig med at få din forsikring til at betale pladearbejdet på min ikke-kasko-forsikrede bil, så skriv endelig”, skriver politikeren på Facebook, som opfordring til bilisten, der bakkede ind i hans bil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.