Tyveri i supermarked udviklede sig til røveri

Et tyveri i et supermarked på Hundige Strandvej udviklede sig torsdag aften kort efter klokken 18.30 til et røveri.

En ukendt mand stjal kontanter fra butikkens kasse og løb fra stedet, da han blev råbt an af en 16-årig kvindelig ansat. Hun forsøgte at standse ham og tage pengene tilbage, men gerningsmanden skubbede hende væk og flygtede med kontanterne.

Manden kørte fra stedet i en rød Fiat Panda i østgående retning ad Hundige Strandvej.

Gerningsmanden beskrives som en mand på 25-30 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, med brun hudfarve, sort hår og hageskæg. Han var iført sort joggingtøj, sort hue og sorte sneakers.

Politiet opfordrer vidner eller personer med oplysninger til sagen til at kontakte dem på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.