Tyveri af værktøj opklaret med GPS – 17-årig sigtet

Torsdag klokken 11.15 modtog politiet en anmeldelse om tyveri af værktøj fra et kælderlokale på Søndre Molevej i Køge. Tyveriet var sket i løbet af natten.

En del af værktøjet var forsynet med GPS-sendere, og signalerne førte politiet til en adresse nær Næstved. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rykkede ud og fandt en større mængde værktøj på stedet. Beboeren forklarede, at han havde købt det via DBA og blev sigtet for hæleri.

Senere samme dag førte politiets efterforskning til identifikation af en 17-årig ung mand fra Køge som sælger af det stjålne værktøj. Han blev truffet nær sin bopæl og havde en nøgle til et kælderrum, hvor politiet fandt yderligere værktøj samt effekter, der kan relateres til et villaindbrud i Køge.

Den 17-årige blev sigtet og afhørt af politiet, hvorefter han blev løsladt.

Midt- og Vestsjællans Politi oplyser, at sagen fortsat efterforskes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.