Faxe: I nat klokken 0.20 var der indbrud i en tøjforretning i Torvegade i Faxe.
Indbrudstyvene knuste en butiksrude, og et vidne har set fire personer forlade butikken og køre væk i en rød Audi – muligvis model A3.
Tyvene nåede at stjæle vinterjakker af mærket Performance, Bjørn Borg boxershorts og dyneveste, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.