25. november 2024

Ringsted: En 56-årig kvinde fra Ringsted anmeldte i går til politiet, at hun havde fået stjålet sin taske.

Tyveriet var sket kort før klokken 13.30, da hun kom cyklende på Fuglebakken på vej mod Køgevej.

To unge mænd kørte forbi hende på knallert og da de passerede hende stjal drengene kvindens taske,s om stod i en cykelkurv foran på cyklen.

Kvinden forsøgte at følge med drengene, men måtte slippe dem. Hun fandt dog sin pung kort efter på Køgevej. Tyvene havde tilsyneladende tabt den fra tasken.

Kvinden beskrev den ene af tyvene som: mand, 15-16 år, etnisk dansk, ca. 160 cm. høj, spinkel af bygning, smalt ansigt, plysset hår, iført en grå/sort bluse/jakke. Han var fører af knallerten.

Der var ingen beskrivelse af den anden gerningsmand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.