Ishøj: i går kort før middag blev et tyveri anmeldt fra en skole på Vejlebrovej i Ishøj.
To ukendte gerningsmænd gik ind i et klasseværelse og låste døren. De bad eleverne om at forholde sig roligt.
De stjal tre bærbare computere og andet elektronisk udstyr. De forsvandt ad en bagdør mod Gildbrovej.
Gerningsmændene beskrives som:
Mænd, ca. 185 cm høje, almindelige af bygning og iført sorte hættetrøjer og sorte bukser.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.