Holte: En 64-årig kvinde blev mandag eftermiddag omkring kl. 16.30 udsat for tricktyveri på Holte Stationsvej.
Tre gerningsmænd havde afluret hendes pinkode og efterfølgende stjålet hendes dankort. Det var sket ved, at to af gerningsmændene henvendte sig til kvinden og fortalte, at hun havde tabt en pengeseddel. Midt i forvirringen, lykkedes det gerningsmændene at stjåle kvindens dankort.
De tre gerningsmænd beskrives som:
A: mand, normal af bygning, lys i huden, iført sort hue, sort dunjakke, hvid hættetrøje, blå jeans, hvide sko,
B: kvinde, ca. 30 år, spinkle, skulderlangt glat mørkt hår, iført sort tætsiddende læderjakke, lyserød hættetrøje, blå tætsiddende jeans, sort høje støvler,
C: mand, ca. 40 år, alm. af bygning, sort hår, skæg om munden, rumænsk af udseende, iført mørk jakke med pelsforet hætte, mørkt halstørklæde, sorte bukser, sorte lædersko, pænt klædt.