Tyv udpeget af passagerne og anholdt af politiet.
Nykøbing Falster: En 30-årig serbisk mand blev onsdag formiddag anholdt på Nykøbing Falster banergård. Den anholdte var kommet med tog fra København. I toget stjal han en taske fra en kvinde, som sad og hvilede sig.
Andre passagerer så tyveriet og kunne udpege gerningsmanden for politiet da toget kom til Nykøbing falster.
Manden blev sigtet for tyveriet, samt for 2 andre tyverier som er begået den 11. og 13. april på Nykøbing Falster banegård. Politiet har desuden mistanke om flere tyverier.
– rl