Ringsted: Kort før klokken 6 i morges fik politiet en anmeldelse fra en mand, som netop havde overrasket en tyv i sin stald i Gyrstinge ved Ringsted.
Tyven var ved at stjæle rideudstyr i stalden, da ejeren opdagede tyven. Tyven forsøgte at flygte i en rød Peugeot 306 personbil som ejeren prøvede at stoppe, ved at forsøge at få fat i nøglerne i bilen. Men tyven satte bilen i gang, hvilket medførte at ejeren blev slæbt fem meter med bilen med hudafskrabninger på knæene til følge.
Tyven beskrives som: Mand, 35-40 år, ca. 180 cm. høj, spinkel af bygning, kort hår, iført grå trøje og mørke bukser.