En 50-årig udenlandsk mand stjal tirsdag formiddag flere poser kaffe i et supermarked i Vemmelev.
Manden blev tilbageholdt i forretningen da han var gået igennem kassen, hvor han betalte for en danskvand, men ikke for de 11 poser Gevalia kaffe, han havde puttet ned i sin taske.
tyveriet blev anmeldt til politiet og en patrulje kom frem til forretningen hvor den 50 årige blev anholdt og sigtet for tyveriet. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt med tolk, inden han blev løsladt igen. Den 50-årige står nu til en bøde på 1.100 kroner, oplyser Sydsjællands og Lolland/Falsters politi.