Vordingborg: En 24-årig fra Østeuropa blev i går dømt for tyveri og besiddelse af en ulovlig kniv.
Manden blev anholdt natten til i går og sigtet for overtrædelse af våbenloven. Den 24-årige havde stjålet nogle effekter fra en bil på Orevej i Vordingborg.
Med god hjælp fra årvågne borgere fandt politiet hurtigt frem til den 24-årige. Han var ud over løsdele fra bilen også i besiddelse af en ulovlig kniv.
Den 24-årge blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han fik en såkaldt straks-dom på 10 dage og har fået et indrejseforbud i seks år.