Tjæreby: En 28-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for trusler mod en taxachauffør.
Den 28-årige blev anholdt søndag morgen efter at politiet havde fået en anmeldelse fra en taxachauffør, der fortalte
at han havde kørt den 28-årige til en adresse i Tjæreby fra Roskilde.
Den 28-årige havde ikke penge med til at betale for turen og gik derfor ind i huset for at hente pengene, mens
taxachaufføren blev siddende i bilen og ventede.
Den 28-årig kom tilbage til bilen, men i stedet for penge havde han et gevær med, som han truede chaufføren med.
Truslerne fik chaufføren til at køre fra stedet og indgive en anmeldelse til politiet, som kørte ud til adressen og
anholdte den 28-årige.
Ved grundlovsforhøret søndag eftermiddag, blev den 28-årige varetægtsfængslet frem til den 12. november.