22. november 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En kvindelig medarbejder fra hjemmeplejen i Faxe Kommune blev tirsdag eftermiddag truet af en mand, da hun var på besøg for at udlevere noget medicin til hans kone på en adresse i Haslev.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden truede med “at smadre hendes fjæs”, hvis hun ikke udleverede piller til ham også og tog fat i hende, da hun forlod adressen.

Det lykkedes dog ikke for manden at true sig til pillerne.

Klokken 20.07 anholdt politiet en 56-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet for vold. Han blev afhørt og løsladt igen senere på aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.