Flydende sprængstof afleveret på genbrugsplads
Torsdag blev en plastikdunk med en sjat væske afleveret på genbrugspladsen i Fuglebjerg. På siden var påklistret et mærket hvorpå der stod, at dunken indeholdt flydende trotyl.
Militærets bomberyddere blev tilkaldt og de valgte at fjerne dunken med den yderst sprængfarlige væske.
Dunken blev kørt til en grusgrav i det militære øvelsesterræn ved Antvorskov hvor den blev sprunget i luften.
– ms