Lørdag den 8. oktober mødes efteråret med klassisk musik i Domus Felix i Lejre.
Det er den meget talentfulde Trio Ismena med Monika Malmquist, violin, Ida Nørholm, cello og Christine Raft, klaver.
Trioen spiller et alsidigt program med kendte komponister som L. v. Beethoven og J. Turina og af yngre og nyere komponister som den italienske Claudio Passilongo, Bo Andersen og Ivan Høiberg og Timothy Baxter, som med sin bopæl i Englerup ofte har sin musik på koncertprogrammerne i Lejre kommune, ligesom hans korværker tit synges i lokale kirker og af lokale kor.
Koncert med Trio Ismena
Dato: Lørdag d. 8. oktober 2016, kl. 15.00
Sted: Domus Felix, Bygade 20, 4320 Lejre