Vordingborg: I går aftes var tre ældre kvinder udsat for tricktyveri eller formentlig forsøg på tricktyveri på deres adresser i Vordingborg.
En 79-årig kvinde med adresse på Heibergsvej åbnede klokken 18.35 døren, da en yngre, sorthåret kvinde på ca. 20 – 22 år ringede på og sagde, at hun skulle tjekke vandhanen, hvilket hun gjorde og forlod herefter huset. Efterfølgende opdagede den 79-årige, at der manglede kontanter fra hendes pung.
Klokken 18.50 ringede en tilsvarende ung kvinde på hos en 76-årig kvinde med adresse på Mølleparken. Hun fik dog hurtigt lukket døren igen.
Igen klokken 19.04 fik en 84-årig kvinde besøg af 4-5 piger hun ikke kendte i sin lejlighed på Fuglebakken. Der er, så vidt vides, ikke stjålet noget. Disse piger beskrives som danske.