Tricktyve med baby snød ældre kvinde

Karise: En 91-årig kvinde fra Karise blev torsdag omkring klokken 18 udsat for et frækt tricktyveri.

Et ungt par med et spædbarn henvendte sig på hendes adresse og bad om lov til at låne toilettet. Den 91-åriges venlighed blev groft udnyttet, for parret slap afsted med at bryde en skuffe op og stjæle to punge med personlige papirer og et mindre, kontant beløb.

Tyvene – som begge var af udenlandsk herkomst og talte gebrokkent dansk – forsvandt efter tyveriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.