Falster: Tre kvinder på Falster blev onsdag eftermiddag og aften ofre for tricktyve, der forklædt som sygeplejersker bl.a. stjal smykker.
Det første offer, en 86-årig kvinde, lukkede omkring kl. 16 en kvinde, der udgav sig for at være hjemmesygeplejerske ind i sin bolig på Sdr. Boulevard i Gedser.
Under besøget blev den forurettede kvinde ført ud i køkkendet, mens 'hjemmesygeplejersken' forsøgte at trække hendes armbåndsur af. Efterfølgende konstatrede den 86-årige kvinde, at en porcelæns isbjørn var blevet stjålet.
'Hjemmesygeplejersken' beskrives som kvinde, ca. 50 år, udlænding. Hun var iført hvid kittel og hvide handsker og talte gebrokkent dansk.
Det andet offer, en 78-årig kvinde, blev kl 18.20 opsøgt i sin bolig på Hospitalsvej i Nykøbing F. Her ville en kvinde, som så ud til at være hjemmesygeplejerske, massere den 78-åriges hænder. Den 78-årige fik stjålet to guldringe, som hun forinden var blevet narret til at tage af.
Tricktyven beskrives som: kvinde, ca. 40 år, kraftig med lyst krøllet hår, iført hvids tøj, muligvis en kjole.
Kl. 19 blev der ringet på døren til det tredje tricktyverioffer, en 71-årig kvinde, på Parkvej i Nykøbing F. To kvinder kom ind i boligen og udgav sig begge for at være sygeplejersker, der skulle måle den 71-åriges blodtryk.
Kvinden blev urolig og ville rigne, men blev forhindret i det.
Tricktyvene gennemroede den 71-åriges skuffer og stjal flere guldsmykker.
Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi er der ikke noget nærmere signalement af tricktyvene ved det sidste tyveri.
– rl