23. november 2024

Tricktyv snød 85-årig kørestolsbruger

En 85-årig kvindelig kørestolsbruger blev udsat for tricktyveri tirsdag aften.

Tricktyven slog til i en etageejendom i Heimdalsgade i København.

Tricktyven, en mand på ca. 40 år, henvendte sig til den 85-årige kvinde og sagde der var vand i kælderen og han derfor måtte ind i hendes lejlighed.

I lejligheden brød han et skab op og stjal en pengekasse, der indeholdt 2000 kr. samt en bankbog.

Manden, der forsvandt via terrassedøren, beskrives som: ca. 40 år, ca. 185 cm, almindlige af bygning, udlænding, sort hår, iført brun jakke og mørke bukser.
Oplysninger kan gives til Station Bellahøj på tlf.: 38 10 14 48

– rl