Hillerød: En 61-årig kvinde fra Helsinge blev torsdag eftermiddag udsat for tricktyveri på en p-plads.
Tyveriet skete på en p-plads på Frejasvej i Hillerød, da hun blev kontaktet af en kvinde, som spurgte om vej. Kvinden bredte et Danmarkskort ud over motorhjelmen på den 61-åriges bil.
Da kvinden forlod stedet, konstaterede den 61-årige, at hendes pung stadig var i tasken på forsædet af hendes bil. Men senere, opdagede hun, at Dankortet var væk og, at der var forsøgt hævet penge på kortet.
Gerningskvinden beskrives som: 30-35 år, 160-165 cm høj, hvid hudfarve, brunt kort hår. Hun talte dårligt engelsk.