23. november 2024

Københavns Vestegns Politi efterlyser gerningsmanden til et forsøg på tricktyveri begået mod en 83-årig mand i Brøndby.

Tricktyveriet fandt sted fredag eftermiddag ved 16-17-tiden. Her ringede det på døren hos den 83-årige på Brøndbyvestervej og da han lukkede op, lykkedes det gerningsmanden at komme ind i forurettedes lejlighed under påskud af hjælp til en mobiltelefon.

Den 83-årig havde held til at få manden ud af lejligheden igen efter kort tid og der blev umiddelbart ikke stjålet noget, oplyser politiet.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, anden etnisk Baggrund end dansk, han talte dansk, havde sort, kort hår og skægstubbe. Han var ca. 180-185 cm., 35 år og almindelig af bygning. Han var iført mørkt tøj.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Politiet kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.