Tre unge mænd blev tidligt lørdag morgen sigtet for vold efter et slagsmål i et tog og overfald på Greve Station.
En 19-årig mand fra Lyngby var kommet op at slås med to unge mænd på 17 og 19 år fra Greve, i et tog. Efterfølgende var den 19-årige blevet overfaldet på Greve Station af den 17-årige og 19-årige og udsat for grov vold ved blandt andet spark og tramp i ansigtet og halsgreb.
Den 19-årige blev kørt til behandling på sygehuset.
De to unge fra Greve blev begge sigtet for kvalificeret vold, mens den 19-årige fra Lyngby blev sigtet for vold. De er alle tre blevet afhørt af politiet og sagen efterforskes nu videre. I den forbindelse vil politiet indhente overvågning for at belyse sagen.